DANIEL OG TINGENE

Daniel M.E. Schaal elsker at fremelske de store, eksistentielle følelser blandt os dødelige mennesker udtrykt gennem selvbiografiske referencer. Det er der måske mange kunstnere, der gør, men det stopper langt fra her for Daniel, som kan lide at tillægge udtjente ting som f.eks. aflagt tøj eller brugt emballage en personlig værdi, og så dyrke den værdi gennem verdens store fællesskab. 

I stil med f.eks. en kunstner som Jessica Jackson Hutchins udforsker Daniel Schaal således forholdet mellem mennesker og objekter og hvordan de indbyrdes former og formes af hinanden. Det skriger faktisk til himlen for Schaal at gøre de spor, vi mennesker efterlader os, synlige igen. Dette sker ved at han i sine fortællinger genopliver disse hans egne døde ting gennem affektion og eftertanke plantet i kunsten som et redskab, med materialet, processen og teknikken som værktøjer og midler for at komme dertil. 

Daniel Schaal pointerer stilfærdigt, at der på Jorden i dag findes flere menneskeskabte objekter end dem, som er fremkommet via naturen, hvilket jo er ganske interessant og foruroligende. For når al(le)ting hele tiden er til stede overalt for os materielle forbrugere, så bliver tingenes relevans vilkårlig og ligegyldig i den evige, kapitalistiske konsumeringsstrøm, som de fleste af os er fanget i, af brug-og-smid-væk og køb noget nyt, bare for at føle sig ny. Hvis vi har levet et godt stykke tid med en personlig ting, hvorfor smider vi den så væk? Smider vi noget af os selv væk, særligt hvis dette objekt f.eks. har fulgt os på vores dannelses- eller udviklingsrejse gennem en periode af livet?

Som en nutidens Robert Rauschenburg finder Daniel Schaal derfor brugte materialer til at fortælle sine mikrokosmoshistorier med, men da der til forskel netop er tale om Schaals egne historier, så er hans materialer altid selvbiografiske. Hovedrollen spilles af en gammel hverdagsting, som har betydet noget for Daniel i løbet af hans liv, og disse fortællinger kan gennem værket derefter blive til makrokosmoshistorier om den nutidige verden vi lever i. Lad os tage samtalen om, hvordan vi behandler disse ting og hvorfor. Kan vi, via genbrugsgrøn tankegang eller ej, få vores personlige ting til at vare længere, eller vare på en anderledes facon i vores post-rituelle samfund? 

Eksempler på dette er Schaals relieftryk og tekstilværker, da netop kunsttryk og broderi er Daniels favoritmetoder til at synliggøre spor af de liv, vi mennesker lever. Ved at vælge sit gamle halstørklæde som udgangspunkt for sit nye projekt 'The Memory of Things', skaber kunstneren et mødepunkt mellem sit arbejde med vævning og grafik, som han udforsker igennem tre grafiske serier kaldet 'The Read', 'The Search' og 'The Trapped'. Tørklædet rendte han oprindeligt rundt med i sine sene, søde teenageår, og fordi han bar på tørklædet, så bærer det på fragmenter af et levet ungdomsliv med den særlige atmosfære og de specifikke minder, som er bundet op på denne søde tid.

Med Printer’s Proof’s kunstneriske og eksperimenterende tilgang har Daniel Schaal fundet en forfriskende samarbejdspartner, hvor de alternative trykteknikker kommer til spændende udtryk i projektet. Schaal har ydermere en performativ fortid fra musik- og teaterverdenen, som han også har studeret nøje, og det fornægter sig ikke, når man ser, hvordan han griber fortællingen an. De tre grafiske serier kan efter hans eget udsagn ses som 3 akter i et stykke, hvor tørklædet som nævnt spiller hovedrollen:

I første akt; ’The Read’, er tørklædet monoprintet som et negativ i tre tryk, hvor man således kan læse hovedkarakteren, der med sit hvide slør træder frem på den sorte baggrund som en spøgelsesagtig repræsentant for fortiden. Scenen er sat.

’The Search’ er anden akts beskrivelse af et minde man kan have, som gradvist udfolder sig i hjernens hukommelsescenter. Hver gang man igen finder mindet frem, følelsesvarierer det med en ny farve, alt efter hvor langt vi selv er i vores liv, og vi leder derfor efter de rette ord til at genfortælle historien. Tørklædet er før kobbertrykshandlingen derfor foldet i flere forskellige former, og så genfoldet, nærmest som stillbilleder af landskaber.

I ’The Trapped’, som er tredje og sidste akt, fastlåses selve tørklædet som minde og motiv på en kobberplade - det bløde materiale ætses simpelthen ind i den hårde plade. Med nyskabte multilag og -mønstre fremkaldes de flygtige spor, som genopliver for længst glemte minder – skabt af en gammel hovedperson; tørklædet, der kan tale om fortiden. 

Det var Olga Zolin og Kell Johan Frimor fra Printer’s Proof, som på baggrund af Daniel Schaals tidligere (tekstil- og grafiske)værker kontaktede kunstneren angående dette nye projekt. Daniel så det som en unik og oplagt chance for at udforske nye trykteknikker sammen med kobbertrykkeriet -  kombineret med hans forkærlighed for tekstilmaterialer - og han håber at ’The Memory of Things’ ikke er det sidste samarbejde mellem ham og Printer’s Proof. 

Rasmus Lybæk, København, 10. januar 2024

Rasmus Lybæk (f. 1980) er bl.a. kulturskribent, og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Daniel M.E. Schaal (f. 1990) Stuttgart, Tyskland. Bor og arbejder i Berlin, Tyskland. Han har en MFA fra Universität der Künste, Berlin (DE).

Daniel M.E. Schaals seneste udstillinger omfatter bl.a.:ENTER:Lapidarium, Galerie FeldbuschWiesnerRudolph, Berlin (DE),UdK Berlin Art Award, Universität der Künste, Berlin (DE),Ex: Re: Trans- Biographical circling, CRAMA, Berlin (DE),Daniel Schaal – BOAZ.InP.RE_(T) . – i Malerei, Papier und Textil, Kulturhaus Center Bagatelle, Berlin (DE),Four Levels of Care, Kino International, Berlin (DE),Nicht das Fell Berühren, LAGE EGAL, Berlin (DE).